Gratis levering i Polen med forudbetaling fra så lidt som £200! - Hurtig levering i hele verden - se menuen for detaljer

Kemiske reagenser og sundhedsundervisning

Dit helbred og velbefindende er vores prioritet.

Bromantan - undervisningsmateriale

  1. Øger produktionen af dopamin
  2. Har antidepressive og angstdæmpende virkninger
  3. Stimulerer blidt
  4. Ikke vanedannende
  5. Det forårsager ikke såkaldte slides

Standarddosis er 50-100 mg om dagen. For nogle er så lidt som 25 mg tilstrækkeligt. Bromantan bruges i cirka en måned. Derefter er det nødvendigt at tage en måned fri. Kan bruges i cyklusser

Bromantan, der er kommercielt tilgængeligt som Ladasten, er et adamantanderivat, der bruges til en række sundhedsmæssige fordele. Det giver betydelige sundhedsmæssige fordele, såsom forbedring af den fysiske ydeevne, øget udholdenhed og mental skarphed, bekæmpelse af træthed og angst og øget tolerance over for stressfaktorer som ekstrem varme, og det kan også fremskynde restitutionen efter intense fysiske aktiviteter [1]. Forskning har rapporteret, at bromantan stimulerer både krop og sind uden risiko for afhængighed eller nervøse bivirkninger, som er typiske for mange stimulanser [1].

Bromantans historie

Bromantan, også kendt som adamantylbromophenylamin, bromantan eller N-(2-adamantyl)-N-(4-bromophenyl)-amin, tilhører en klasse af stoffer, der kaldes Actoprojectors, som hjælper kroppen til bedre at kunne klare fysisk stress uden at forbruge mere ilt eller generere yderligere varme. Du kan betragte det som et super adaptogen, der forbedrer den fysiske og mentale ydeevne betydeligt. Bromantan, også kendt under handelsnavnet Ladasten, bruges primært til at hjælpe mennesker, der kæmper med træthed og stressrelaterede tilstande. Selv om det har været forbudt i sport siden 1997 på grund af antidopingreglerne, har det fundet en værdifuld plads i sundhedsvæsenet, især i behandlingen af asteniske tilstande. Ladasten, der produceres i Rusland, udmærker sig ikke kun ved sin effektivitet, men også ved sin sikkerhed, og det er en lovende løsning for dem, der har brug for støtte til fysisk og mental udholdenhed [1, 2].

Bromantans virkning mod depression og angst

Baseret på menneske- og dyreforsøg har Bromantan vist positive effekter på både angst og depression, hvilket gør det til en vigtig mulighed for at håndtere mental sundhed. I modsætning til mange traditionelle lægemidler har Bromantan den unikke evne til at øge den fysiske aktivitet og samtidig reducere følelsen af angst, hvilket er særligt gavnligt for mennesker, der lider af depression og angst, da disse tilstande ofte fører til nedsat motivation og øget stress. I løbet af undersøgelsen klarede Bromantan sig bedre end nogle standardantidepressiva ved at reducere inflammatoriske markører forbundet med depression, såsom TNF-α og IL-6, og derved forhindre depressiv adfærd [3, 4]. Det tyder på, at Bromantan kan spille en vigtig rolle i behandlingen af depression ved at angribe inflammation, som er en kendt faktor i denne sygdom. Desuden øger Bromantan den spontane bevægelse og reducerer angst i dyreforsøg, hvilket indikerer dets potentiale til at bekæmpe depressionsrelateret sløvhed og effektivt reducere angst. Sammenlignet med imipramin, et almindeligt antidepressivt middel, vendte det hurtigt depressive tilstande i stressfremkaldte modeller, hvilket indikerer dets hurtige reaktion på depressive symptomer [3, 4].

I en anden undersøgelse blev Bromantan testet på mennesker, der lider af neurasteni, en tilstand, der er præget af kronisk træthed og stressrelateret svaghed [5]. Formålet med denne undersøgelse var at foretage en grundig vurdering af effektiviteten og sikkerheden ved Bromantan som angstdæmpende medicin og især at fremhæve dets evne til at håndtere angst uden at føre til afhængighed eller abstinenssymptomer. Patienterne rapporterede signifikante reduktioner i angst- og astenisymptomer med Bromantan sammenlignet med placebo, hvilket indikerer dets dobbelte funktionalitet som et psykostimulerende og angstdæmpende lægemiddel [5]. Dette indikerer, at Bromantan er effektivt til at reducere angstsymptomer og forbedre patientens generelle velbefindende uden risiko for afhængighed. Interessant nok førte brugen ikke til abstinenssymptomer, hvilket understreger dets ikke-narkotiske karakter [5].

Derudover rapporterede et dyreforsøg, at Bromantan viste angstdæmpende effekter hos BALB/c-mus, der er kendt for deres høje angstrespons, uden at overstimulere den frie bevægelsesaktivitet. Det tyder på, at Bromantan specifikt retter sig mod angstsymptomer og tilbyder en ny vej til behandling af angstsymptomer ved at øge energiniveauet og reducere angsten uden de typiske ulemper ved traditionelle behandlinger [6]. I et andet dyreforsøg øgede en dosis på 50 mg/kg Bromantan niveauet af dopamin, en neurotransmitter, der er afgørende for humørregulering og kognitiv funktion, markant [7]. Dette tyder på, at Bromantan ikke kun forbedrer hjernens naturlige mekanisme til at producere dopamin, men også giver indsigt i, hvordan Bromantan kan lindre symptomer på depression og angst ved at modulere dopaminerg aktivitet.

I et klinisk pilotforsøg blev bromantan givet til patienter med psykogen asteni, som er præget af kronisk træthed og psykologisk stress. Resultaterne viste, at det forbedrede den fysiske og mentale energi og reducerede angstniveauet betydeligt blandt patienterne [8]. Denne dobbelte virkning adskiller Bromantan fra traditionelle psykostimulerende midler og giver en terapeutisk fordel ved at tackle både den manglende motivation, der ofte ses ved depression, og den angst, der kan ledsage eller forværre depressive tilstande. Bromantans evne til at forbedre det generelle psykologiske velbefindende og samtidig reducere symptomer på angst og depression tyder på, at det er en lovende kandidat inden for mental sundhed.

I en undersøgelse af C57BL/6 hanmus, der modellerede angstdepression induceret af zoosocial stress, reducerede administration af Bromantan (30 mg/kg) signifikant depressionsrelaterede symptomer [9]. Det er vigtigt, at det reducerede niveauerne af proinflammatoriske cytokiner som IL-6, IL-17 og IL-4, som er forbundet med depression, og vendte adfærdsændringer forbundet med depression og angst, som observeret i den forhøjede krydslabyrint-test. Disse forbedringer sås både efter en enkelt indgift efter kortvarig stress og efter en femdages kur efter langvarig stresseksponering, hvilket understreger Bromantans potentiale som en effektiv supplerende behandling af depressive lidelser.

Det er vigtigt at bemærke, at Bromantan i et stort humant studie udført på 28 kliniske centre i Rusland med 728 patienter med psykoautonomt syndrom, en tilstand, der betegnes som astenisk lidelse, viste signifikant terapeutisk effekt [10]. Patienter, der fik doser af Bromantan i intervallet 50 til 100 mg dagligt i 28 dage, rapporterede en markant anti-astenisk effekt allerede på den tredje behandlingsdag, som i høj grad varede ved i en måned efter behandlingens ophør. Lægemidlet lindrede effektivt symptomer på angst-depressionsspektret, forbedrede den autonome funktion, øgede søvnkvaliteten og forbedrede generelt patienternes livskvalitet. Med kun 3%-deltagere, der oplevede milde bivirkninger og en lav seponeringsprocent, var sikkerhedsprofilen for Bromantan ekstremt positiv uden rapporter om alvorlige bivirkninger.

Ifølge kliniske og EEG-undersøgelser hos patienter med angst-asteni-lidelser virker Bromantan desuden forskelligt afhængigt af personens hjernebølgemønstre [11]. For mennesker med stærke alfabølger, som er forbundet med at være afslappet, men opmærksom, virker Bromantan som et stimulerende middel. Det betyder, at det kan få folk til at føle sig mere vågne og forbedre deres humør. På den anden side oplever personer med svage alfabølger, som kan indikere, at de er mere tilbøjelige til angst, den beroligende effekt af Bromantan, som minder om angstdæmpende medicin. Denne beroligende effekt viser sig ved ændringer i deres hjernebølger, hvilket indikerer reduceret angst. I bund og grund kan den måde, Bromantan virker på, afhænge af unikke hjernebølgemønstre, hvilket gør det til en optimeret tilgang til at hjælpe med angst og følelser af overdreven træthed.

En undersøgelse af Bromantan viste lovende resultater i kampen mod mental udmattelse uden nogen skadelige bivirkninger, selv med en enkelt dosis på 100 mg [12]. Dette resultat tyder på, at Bromantan (Ladasten) er en sikker måde at håndtere mental udmattelse på, hvilket gør det særligt nyttigt for mennesker, der let føler sig overvældet af stress. Det er vigtigt at bemærke, at undersøgelsen viste, at det virker bedre hos mennesker, der er mere følsomme over for stress, hvilket tyder på, at det er effektivt til at øge den mentale skarphed og evnen til at håndtere stress. Det betyder, at bromantan kan være en vigtig hjælp til at behandle stressrelateret træthed og måske endda forbedre fokus og humør både på arbejdet og i hverdagen for dem, der har svært ved at håndtere stress.

Bromantans rolle i forbedring af humør og dopamin

Bromantan spiller en vigtig rolle i at forbedre humøret og den kognitive funktion ved at interagere med dopaminsystemet i hjernen. I undersøgelsen forbedrede indgivelse af bromantan til rotter i en dosis på 50 mg/kg dopamin i hjernens regioner betydeligt. Derudover øgede det niveauet af serotonin og dets metabolit i hjernens præfrontale cortex og andre områder, hvilket tyder på, at det kan forbedre humøret og forbedre de kognitive evner [13]. Desuden fremhæver Bromantans unikke effekt på dopaminsyntesen dens potentiale for hjernens sundhedsmæssige fordele. Undersøgelser af rotter har vist, at bromantan øger aktiviteten af enzymer, der er nødvendige for dopaminproduktionen, hvilket indikerer dets evne til positivt at forbedre både hjernens funktion og humør [14].

Det er vigtigt at bemærke, at i et dyreforsøg øgede indgivelsen af Bromantan til rotter i en dosis på 50 mg/kg dopaminkoncentrationen betydeligt [7]. Kort efter indtagelse forårsager Bromantan en stigning i dopaminfrigivelsen sammen med en stigning i L-DOPA, som er nødvendig for dopaminproduktionen. Det tyder på, at Bromantan hjælper med at aktivere gener, der er involveret i dopaminproduktionen. Specifikt fremmer det produktionen af visse enzymer, tyrosinhydroxylase (TH) og DOPA-decarboxylase (DDC), som er vigtige i processen med at danne dopamin. Denne effekt af Bromantan hjælper i bund og grund med at udløse kroppens naturlige produktion af dopamin [7, 14].

I et studie, der undersøgte Bromantans virkning på hjernen, fandt forskerne ud af, at det har en særlig måde at øge dopamin på. I modsætning til et andet lægemiddel, afobazol, som primært virker på serotonin og forhindrer nedbrydning af dopamin, fokuserer Bromantan på at øge dopaminproduktionen. Det gør det ved at hæve niveauet af L-DOPA, som er nødvendigt for dopaminproduktionen, i forskellige dele af hjernen. Det tyder på, at Bromantan hjælper med at aktivere processen med at lave dopamin. Derudover ændrer Bromantan den måde, hvorpå dopamin metaboliseres (stofskifte) i visse områder af hjernen, hvilket kan være gavnligt for mennesker med lidelser, der er forbundet med dopamin-dysregulering, såsom humørsvingninger eller visse bevægelsesforstyrrelser [15]. Desuden viste en anden undersøgelse, at bromantan har en unik evne til at øge dopaminsyntesen og -frigivelsen i en del af hjernen uden at forstyrre serotoninniveauet. Det kunne også bremse reabsorptionen af dopamin i hjernecellerne, hvilket potentielt øger tilgængeligheden, men havde ikke samme effekt på serotonin. Det tyder på, at Bromantan er særlig god til at forbedre dopaminrelaterede funktioner uden at påvirke serotonin, hvilket gør det til et godt valg til behandling af problemer forbundet med dopaminubalance [16].

Bivirkninger af Bromantan og abstinenssyndrom

Bromantan adskiller sig fra andre dopaminstimulerende midler primært ved fraværet af typiske bivirkninger, såsom et betydeligt fald i dopaminniveauet eller abstinenssymptomer efter behandlingen. I modsætning til typiske stimulanser, som kan føre til afhængighed eller en reduktion i den naturlige dopaminproduktion efter abstinenser, har Bromantan vist sig at bevare sine fordele uden at forårsage disse negative virkninger. Undersøgelser [1] [5, 6] [10] fremhæver dets unikke dobbelte virkning som et psykostimulerende og angstdæmpende stof, der effektivt styrer tilstande uden at føre til afhængighed eller abstinenssymptomer. Denne unikke sikkerhedsprofil fremhæves af fraværet af "abstinenssyndrom" [5] [6], hvilket tyder på, at Bromantan understøtter hjernens funktion på en måde, der ikke forstyrrer kroppens naturlige dopaminreguleringsmekanismer. Det tyder på, at Bromantan kan øge dopaminniveauet på en måde, der understøtter hjernens naturlige funktion uden at føre til afhængighed eller betydelig nedgang i humør og motivation efter behandlingen. Derfor kan patienter stoppe med Bromantan uden risiko for at opleve den nedgang, der ofte ses med andre psykofarmaka, hvilket gør det til en sikrere og mere bæredygtig mulighed for langsigtet behandling af forskellige tilstande. Folk, der tager bromantan, reagerer normalt meget godt, og der er ingen bivirkninger. Meget sjældent er der dog bivirkninger i form af hovedpine, svimmelhed og sløvhed. Disse virkninger går over, så snart man holder op med at tage midlet.

Dosering af Bromantan

I undersøgelser på mennesker, især dem, der involverede patienter med tilstande som neurasteni, der er kendetegnet ved kronisk træthed og svaghed ofte forbundet med stress, blev Bromantan administreret i en daglig dosis på 50 til 100 mg i en periode på 28 dage. Denne dosis viste betydelige terapeutiske fordele, idet patienterne oplevede en markant forbedring af deres tilstand fra den tredje behandlingsdag, og disse fordele varede ved i en måned efter behandlingens afslutning [10, 12].

Overdosering af bromantan

Overdosering af bromantan kan føre til en række forskellige virkninger, som det fremgår af en undersøgelse, hvor rotter fik forskellige doser af stoffet [17]. Ved håndterbare doser (30-300 mg/kg) fungerede bromantan som et stimulerende middel, der øgede rotternes aktivitetsniveau og gjorde dem mindre følsomme over for smerte. Men når doserne var meget højere (600-9.600 mg/kg), skete det modsatte: Rotterne blev mindre aktive, deres spontane bevægelser faldt, og selv om de var mindre følsomme over for smerte, steg deres følsomhed over for berøring og reaktion på andre stimuli.

En interessant fysisk reaktion på alle doser var pupiludvidelse, og ved ekstremt høje doser (over 10 g/kg) begyndte rotternes øjenlåg at hænge. De meget høje doser påvirkede også deres vejrtrækning, så den blev dybere og hurtigere, svarende til et specifikt mønster kendt som Kussmauls vejrtrækning, og forårsagede opkast, diarré og øget vandladning hos nogle. Der var også et lille fald i kropstemperaturen ved næsten alle de testede doser [17].

Sammenfatning

Bromantans dobbelte egenskaber som et psykostimulerende og angstdæmpende stof gør det effektivt til behandling af tilstande, der er kendetegnet ved kronisk træthed og psykisk lidelse, som det er observeret i undersøgelser af patienter med neurasteni. Dets evne til at reducere symptomer på angst og depression betydeligt uden at føre til afhængighed eller abstinenssymptomer repræsenterer et betydeligt fremskridt i behandlingsmulighederne for disse tilstande. Bromantans virkningsmekanisme er at øge den naturlige dopaminproduktion i hjernen ved at stimulere aktiviteten af enzymer, der er vigtige for dopaminsyntesen, såsom tyrosinhydroxylase (TH) og DOPA-decarboxylase (DDC), uden at interagere direkte med dopaminreceptorer. Denne subtile, men effektive måde at øge dopaminniveauet på fører til forbedringer i humør og kognitiv funktion uden risiko for afhængighed eller abstinenssymptomer, hvilket gør det til en lovende mulighed for behandling af tilstande som depression og angst. Det skiller sig ud ved sin unikke evne til at stimulere dopamin i hjernen uden de typiske bivirkninger, der ses med andre dopaminstimulerende midler, såsom et fald i dopaminniveauet efter behandlingen. I modsætning til traditionelle stimulanser, som kan tømme dopaminlagrene og føre til afhængighed og abstinenssymptomer, tilbyder Bromantan en anden tilgang. Alt i alt fremhæver Bromantans unikke farmakologiske egenskaber og dets rolle i dopaminreguleringen dets potentiale som en gavnlig behandling af en lang række neurologiske og psykologiske tilstande uden de typiske ulemper, der er forbundet med traditionelle dopaminstimulerende midler.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er skrevet for at uddanne og øge bevidstheden om det stof, der diskuteres. Det er vigtigt at bemærke, at det omtalte stof er et stof og ikke et specifikt produkt. Oplysningerne i teksten er baseret på tilgængelige videnskabelige undersøgelser og er ikke beregnet som medicinsk rådgivning eller til at fremme selvmedicinering. Læseren rådes til at konsultere en kvalificeret sundhedsfaglig person i forbindelse med alle beslutninger om sundhed og behandling.

Referencer

1.     Oliynyk, Sergiy, og Seikwan Oh. "Aktoprotektorers farmakologi: praktisk anvendelse til forbedring af mental og fysisk ydeevne." Biomolekyler og terapi 20.5 (2012): 446. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3762282/

2.     Morozov, I. S., Klimova, N. V., Sergeeva, S. A., Ivanova, I. A., Barchukov, V. G., Kovalev, G. I., ... & Avdiunina, N. I. (1999). Adamantan-derivater, der øger kroppens modstandsdygtighed over for nødsituationer. Vestnik Rossiiskoi Akademii Meditsinskikh Nauk, (3), 28-32. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10222828/

3.     A. V. Tallerova; L. P. Kovalenko; A. D. Durnev; S. B. Seredenin. (2011). Effekt af Ladasten på indholdet af cytokinmarkører for inflammation og adfærd hos mus med eksperimentelt depressionslignende syndrom. , 152(1), 58-60. doi:10.1007/s10517-011-1453-2  https://www.bothonce.com/10.1007/s10517-011-1453-2

4.     Tallerova, A. V.; Kovalenko, L. P.; Kuznetsova, O. S.; Durnev, A. D.; Seredenin, S. B. . (2014). Korrigerende effekt af Ladasten på variationer i subpopulationssammensætningen af T-lymfocytter i C57Bl/6-mus på den eksperimentelle model for en ængstelig-depressiv tilstand. Bulletin of Experimental Biology and Medicine, 156(3), 335-337. doi:10.1007/s10517-014-2343-1 https://www.bothonce.com/10.1007/s10517-014-2343-1

5.     Neznamov, G. G., Siuniakov, S. A., Teleshova, S. E., Chumakov, D. V., Reutova, M. A., Siuniakov, T. S., ... & Grishin, S. A. (2009). Ladasten, det nye lægemiddel med psykostimulerende og angstdæmpende virkninger til behandling af neurasteni (resultater af den sammenlignende kliniske undersøgelse med placebo). Zhurnal Nevrologii i Psikhiatrii Imeni SS Korsakova, 109(5), 20-26. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19491814/

6.     M. N. Levin. (2005). Psykotrope virkninger af Sidnocarb og Ladasten hos indavlede mus med forskellig reaktion på følelsesmæssig stress. , 139(3), 337-339. doi:10.1007/s10517-005-0288-0  https://www.bothonce.com/10.1007/s10517-005-0288-0

7.     Vakhitova, I.uV., Iamidanov, R. S., & Seredinin, S. B. (2004). Ladasten indutsiruet ékspressiiu genov, reguliruiushchikh biosintez dofamina v razlichnykh strukturakh mozga krys [Ladasten inducerer udtrykket af gener, der regulerer dopaminbiosyntese i forskellige strukturer i rottehjernen]. Eksperimental'naia i klinicheskaia farmakologiia67(4), 7-11. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15500036/

8.     Siuniakov, S. A., Grishin, S. A., Teleshova, E. S., Neznamov, G. G., & Seredenin, S. B. (2006). Eksperimental'naia i klinicheskaia farmakologiia, 69(4), 10-15. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16995430/

9.     Tallerova, A. V., Kovalenko, L. P., Durnev, A. D., & Seredenin, S. B. (2011). Effekt af det antiastheniske lægemiddel ladasten på niveauet af cytokiner og adfærd i en eksperimentel model for angstpræget depression hos C57BL/6 hanmus. Eksperimental'naia i Klinicheskaia Farmakologiia74(11), 3-5. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22288152/

10.  Voznesenskaia, T. G., Fokina, N. M., & Iakhno, N. N. (2010). Behandling af asteniske lidelser hos patienter med psykoautonomt syndrom: resultater af en multicenterundersøgelse af ladasthens effekt og sikkerhed. Zhurnal nevrologii i psikhiatrii imeni SS Korsakova110(5 Pt 1), 17-26. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21322821/

11.  Neznamov, G. G., Bochkarev, V. K., Siuniakov, S. A., & Grishin, S. A. (2008). Karakteristik af ladasten-effekten hos neurastenipatienter med forskellige eeg-parametre. Eksperimental'naia i Klinicheskaia Farmakologiia71(4), 18-25. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18819436/

12.  Bogdan, N. G., Kolotilinskaia, N. V., Iarkova, M. A., Nadorov, S. A., Badyshtov, B. A., & Seredenin, S. B. (2009). Effekten af ladasten på de psykofysiologiske parametre hos raske frivillige. Eksperimental'naia i Klinicheskaia Farmakologiia72(3), 3-9. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19642584/

13.  Kudrin, V. S., Sergeeva, S. A., Krasnykh, L. M., Miroshnichenko, I. I., Grekhova, T. V., & Gaĭnetdinov, R. R. (1995). Effekten af bromantan på de dopamin- og serotoninerge systemer i rottehjernen. Eksperimentel og klinisk farmakologi58(4), 8-11. https://europepmc.org/article/med/7580761

14    Mikhaylova, M., Vakhitova, J. V., Yamidanov, R. S., Salimgareeva, M. K., Seredenin, S. B., & Behnisch, T. (2007). Virkningerne af ladasten på dopaminerg neurotransmission og hippocampal synaptisk plasticitet hos rotter. Neurofarmakologi53(5), 601-608. https://www.bothonce.com/10.1016/j.neuropharm.2007.07.001

15.  Davydova, A. I., Klodt, P. M., Kudrin, V. S., Kuznetsova, E. A., & Narkevich, V. B. (2010). Neurokemisk undersøgelse af virkningerne af de nye angstdæmpende stoffer Afobazol og Ladasten på syntesen og metabolismen af monoaminer og deres metabolitter i wistar-rotters hjernestrukturer i modellen for monoaminsyntese-blokade induceret af aromatisk aminosyre-decarboxylase-hæmmer NSD-1015. Eksperimental'naia i Klinicheskaia Farmakologiia73(3), 2-6. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20408420/

16.  Zimin, I. A., Abaimov, D. A., Budygin, E. A., IuA, Z., & Kovalev, G. I. (2010). Hjernens dopaminerge og serotoninerge systemers rolle i de psykofarmakologiske virkninger af ladasthen og sydnocarb. Eksperimental'naia i Klinicheskaia Farmakologiia73(2), 2-5. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20369592/

17.  Iezhitsa, I. N., Spasov, A. A., Bugaeva, L. I., & Morozov, I. S. (2002). Toksisk effekt af en enkelt behandling med bromantan på forsøgsdyrs neurologiske status. Bulletin for eksperimentel biologi og medicin133(4), 380-383. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12124651/

 

0
    Din indkøbskurv